Betingelser

Betingelser

Almene betingelser for leje af campingvogn

Betaling og priser:
Senest 7 arbejdsdage efter bestilling, indbetales 2.000,- kr. i depositum, i modsat fald, forbeholder Langelunds Trailer sig ret til at leje ud til anden side.
Beløbet indbetales på konto 7135 0001001210 Jyske Bank.

Hele lejebeløbet indbetales senest 3 uger før lejeperiodens begyndelse til samme konto. Hvis der er under 3 uger til lejemålet starter skal både leje og depositum indbetales inden 3 arbejdsdage.
Når en lejer har booket og indbetalt depositum modtager lejer et brev med navn, adresse og telefon nr. på Udlejer, samtidig får udlejer et brev med de samme oplysninger om lejer. Derefter er det op til de parter selv at tage kontakt og aftale de nærmere detaljer omkring afhentning m.m. Det giver størst mulig tryghed for alle parter.

Afhentning og aflevering:
Lejemålet starter LØRDAG kl. 15.00 og vognen afleveres efterfølgende LØRDAG inden kl. 11.00. Dog kan der, hvis muligt, aftales andre tider.
Afleveres vognen for sent, i forhold til aftalen, betales der gebyr på 100,- kr. pr. påbegyndt time. Afleveres vognen så sent at det berører næste lejer, er lejeren forpligtet til at afholde udlejers evt. ekstraudgifter / tab. Vognen og forteltet skal afleveres, uden nogen form for skader, og i ren og ordentlig stand. ( omfatter også græskant og pløkker ) Toilet skal være tømt og vasket. I modsat fald fratrækkes 300,00 kr. af depositumet for rengøring.

Depositum:
Refunderes via konto overførsel til lejers konto, eller på check (-18,50 kr. i gebyr) senest 14 dage efter aflevering. Hvis udlejer ikke har gjort indsigelser inden 3 dage betegnes vognen som værende godkendt.

Afbestilling:
Ved afbestilling senest 60 dage før lejemålets begyndelse refunderes 60% af depositum, resten beholdes som ekspeditionsgebyr. Ved senere afbestilling refunderes depositum ikke.
Ved afbestilling senere end 21 dage før lejemålets begyndelse, hæfter lejer for den fulde leje, med mindre der findes ny lejer for perioden.
Såfremt udlejer ikke kan stille den reserverede campingvogn eller en anden campingvogn, af samme stand/størrelse til rådighed, af årsager som udlejer ikke har indflydelse på, er lejer berettiget til at ophæve lejemålet.
Dog må en evt. forsinkelse på max. 3 timer accepteres, hvis den kan begrundes med for sen aflevering, reparation af vognen. Den fuldt indbetalte leje og depositum tilbagebetales til lejer. Erstatning udover dette kan ikke gøres gældende overfor udlejer.

Husdyr:
Der må IKKE medtages husdyr med mindre Udlejer skriftlig har givet tilladelse til dette. Ønsker man at medtage husdyr opkræves dobbelt depositum.

Rygning:
Det er IKKE tilladt at ryge i Campingvognen med mindre Udlejer skriftlig har givet tilladelse til dette. Rygere henvises her til forteltet.

Cykler:
Cykler og andre lignende genstande, der kan beskadige inventaret, MÅ IKKE transporteres i vognen.

Forsikring:
Det er oplyst under den enkelte vogn om der er tegnet kasko forsikring og hvad selvrisikoen er. Vær opmærksom på at den som hovedregel ikke dækker hvis der kommer skader på vognens inventar, indretning, fortelt, sidespejle m.v. Det står for lejers egen regning. Hvis der ikke er tegnet en Kasko forsikring, hæfter lejer for enhver skade der bliver forvoldt på vognen.